Drop linkbytte - Det virker ikke!

I forbindelse med flere af mine andre sites, bliver jeg løbende kontaktet af andre hjemmesideejere der vil bytte partnerlink. Sådanne partnerlinks bliver typisk placeret i bunden af siden eller ude i højre side, gemt godt væk fra brugernes blik. Derfor er det også stærkt begrænset, hvor mange der klikker på disse links. Ganke enkelte fordi de ikke er specielt synlige og ofte ikke er særligt relevante. Et typisk partnerlink giver altså ikke brugerne nogen værdi. Og hvis folk ikke klikke på dem, hvorfor så overhovedet spilde tid og hjemmesideplads på partnerlinks?

"Jamen meningen med et partnerlink er jo ikke direkte at få besøgende, men derimod at få bedre placeringer på søgemaskinerne og dermed flere besøgende", vil mange hævde. Men denne opfattelse er forkert! Hvis der udelukkende er tale om linkbytte med relevante sider kan det godt have en positiv effekt, men ofte er dette ikke tilfældet. Et andet problem er at dit partnerlink ofte placeres på sider med en masse irrelevante links. Dermed er der altså mange sider om at dele den PageRank som siden sender videre (og du får altså kun minimal effekt). Endelig kan mange outbound links på din side dræne sidens PageRank, hvilket fører til dårligere placeringer på søgemaskinerne. Alt i alt er der altså langt flere ulemper end fordele ved traditionelt linkbytte.

Ok, men hvad skal jeg så gøre? Først og fremmest skal du starte med at opsige hvert enkelt partnerlink på din side (som minimum dem der ikke er relevante).
Derefter skal du igang med at skaffe den slags links der virker - nemlig one-way backlinks på relevante sider.
At skaffe links er en meget tidskrævende proces. Men hvis du gør det rigtigt, er det indsatsen værd. Du kan få gode tips, andre steder her på Link Finder.

  Mere info:

  Google og WHOIS-oplysninger

Copyright ©2005 Link-Finder.dk